Vedtægter

             VEDTÆGT FOR BGB SVENDEKLUB 2015

                                         

                                        FORMÅL 

                                                §1

Klubbens formål er at fremme samarbejdet mellem de ansatte medarbejdere samt udbygge samarbejdet mellem de ansatte og firmates ledelse således, at der arbejdes mod at få gennemført foranstaltninger til gavn for de ansatte og firmaet.

                                 MEDLEMSPLIGT

                                                §2

Alle medarbejdere som udfører snedker- og tømrerarbejde hos firmaet Bgb a/s, og som udfører arbejde under Forbundet 3F overrenskomster(Bygningsoverenskomsten), skal være medlem af klubben og overholde dens vedtægter samt protokollater. Andre håndværkere/arbejdsfolk der er ansat i firmaet, kan optages på samme vilkår som 3F forbundets medlemmer.

                                     KLUBMØDER

                                                 §3

Der findes pt. ingen klubmøder, men vil man som medlem have noget fremført kan man møde op til bestyrelsemøderne. Tilmeldning skal være os i hænde 5 arbejdsdage før bestyrelsemødet. Det enkelte medlem er uden stemmeret.

                                BESTYRELSEMØDER

                                                 §4

Det tilstræbes at afholde bestyrelsemøder hver 4 måned, 3 gange årligt, og der indkaldes med 10 arbejdsdages varsel, hvilket foregår på mails til de enkle bestyrelsemedlemmer. Der bliver ligeledes informeret på vores egen hjemmeside(www.svendeklubbenbgb.blogspot.com) og vores bgb svendeklubs mail(bgbsvendeklub@hotmail.com)samt BGB's hjemmeside (www.tømrer.com) under rubrik "svendeklub". På disse møder kan alt (undtagen valg, kontigent, og ændringer af vedtægter) tages op til afgørelse.

                                      MEDLEMMER

                                                  §5

Når man er blevet optaget som medlem i BGB's Svendeklub giver man samtidigt samtykke til ens navn, telefonnummer, fødselsdag og foto kan figurere på mails og vores hjemmeside.Et medlem der vil melde sig ud af klubben skal skriftligt sende udmeldning til bestyrelsen, som derefter behandler udmeldeingen. 

                                        KONTIGENT

                                                   §6

Kan kun fastsættes på generalforsamlingen. Kontingent er pt. 50:-/ løn periode. Kontingent  trækkes over lønnen og indsættes på klubbens bankkonto. Ved sygdom og ferie trækkes negativ kontingent på løn sedlen.

                            GENERALFORSAMLING

                                                   §7

STK. 1 

Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i første kvartal og med 21 dages varsel på mail til hvert medlem samt på vores og Bgb`s hjemmeside under punktet "svendeklub".

Bestyrelsesvalg gælder for to år. Formanden, der samtidig er fællestillidsmand,vælges særskilt. Firmaets ledelse orienteres samtidigt om valget. Bestyrelsen består af 8 medlemmer og sammensættes således.

1 Formand og Fællestillidsmand der vælges på ulige årstal

1 Næstformand der vælges på lige årstal

1 Kasser der vælges på lige årstal

2 Bestyrelsesmedlemmer vælges skiftevis hvert år

Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen og en revisor.

STK. 2

Opsagt bestyrelsesmedlem, som bliver genansat før hans valgperiode udløber, træder ind i bestyrelsen igen.


Mangler tekst og tid til at gøre vedtægten færdig. Mvh Næstformand

--------------------------------------------------------------------------------

 GAMMEL VEDTÆGT          

Vedtægter for BGBs Svendeklub



Formål  §  1

Klubbens formål er at fremme samarbejdet mellem medarbejdere samt udbygge samarbejdet mellem de ansatte og firmaets ledelse, således at der arbejdes mod at få gennemført foranstaltninger til gavn for de ansatte og firmaet.



Medlemspligt  §  2

Alle medarbejdere som udfører snedker- og tømrerarbejde hos firmaet BGB a/s, og som udfører arbejde under Forbundet TIB's overenskomster (Bygningsoverenskomsten), er pligtige til at være medlem af klubben og overholde dens vedtægter samt protokolater. Andre håndværkere/arbejdsfolk der er ansat i firmaet, skal optages på samme vilkår som TIB forbundets medlemmer.



Klubmøder  §  3

Det tilstræbes at afholde klubmøder hver 4 måned, 3 gange årligt, og der indkaldes med 21 dages varsel, enten sendt med lønsedlerne eller på BGBs hjemmeside (www.tømrer.com). Ved møderne kan alle medlemmer deltage, samt en repræsentant for fagforeningen. I særlige tilfælde kan der indkaldes med kortere varsel.



Afstemninger  §  4

Beslutninger tages ved almindeligt flertal, ved håndsoprækning og blandt de tilstedeværende medlemmer. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. Skriftlig afstemning kan forlanges når 25 % af de tilstedeværende medlemmer forlanger det.



Generalforsamling  §  5

Stk. 1. Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i første kvartal og med 21 dages varsel med lønsedlerne samt samt på BGBs hjemmeside. Bestyrelsesvalg gælder for to år. Formanden, der samtidig er fællestillidsmand, vælges særskilt, og skal samtidig  godkendes af fagforeningens ledelse. Kasseren vælges ligeledes særskilt. Firmaets ledelse orienteres samtidig om valget. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og sammensættes således:

1 formand der vælges på ulige årstal

1 kasserer der vælges på lige årstal

3 bestyrelsesmedlemmer vælges, således at 2 vælges på ulige årstal og en på lige årstal.

2 suppleanter vælges hvert år til bestyrelsen, 1 revisor og revisorsuppleant.

Stk. 2. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

a) Valg af dirigent
b) Formandens beretning
c) Regnskab
d) Indkomne forslag
e) Fastlæggelse af kontingent
f) Valg
g) Eventuelt

Forslag til dagsordenens punkt d) "indkomne forslag" skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Regnskabet som følger kalenderåret, skal føres i en kasseklade og være bilagt indtægts og udgiftbilag, attesteret af kasseren. Regnskabet revideres umiddelbart af revisoren og forsynes med deres påtegning. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse, og kontigentet fastsættes af generalforsamlingen.

Det vedtagne kontingent indsendes til klubbens kasserer og trækkes i lønnen efter aftale med BGB a/s ledelse.

Stk. 3.b. Bestyrelsen tegnes af kasserer og formand. Beløb kan kun hæves med formandens og kassererens underskrift. Der indrømmes mulighed for at benytte Netbank.



Ekstraordinær generalforsamling § 6

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel, når bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne finder det nødvendigt. Denne indkaldelse skal altid være skriftlig, og udsendes til samtlige med oplysning om mødets dagsorden. Evt. forslag hertil, skal være formanden i hænde senest 3 dage før.



Vedtægtsændringer § 7

Ændringer af vedtægtens bestemmelser kan kun finde sted efter indsendelse af forslag til klubbens generalforsamling, og kan kun vedtages når 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen. Vedtægtsændringer skal samtidig godkendes af fagforeningens bestyrelse.



 Bestyrelsens arbejde § 8

Der afholdes bestyrelsesmøder første Tirsdag i ulige mdr. Suppleanter til bestyrelsen deltager men uden stemmeret, ligesom svenderepræsentanterne i sikkerhedsorganisationen. Lærlingeforeningens formand inviteres ligeledes også uden stemmeret.



Ophævelse af svendeklubben § 9

Ophævelse af klubben kan kun finde sted ved urafstemning, og såfremt 2/3 af de afgivne stemmer er for ophævelsen. Ved evt. ophævelse af klubben tilfalder dennes ejendele, papirer og økonomiske midler velgørende formål under arbejderbevægelsen.